Elforsyning
El-forsyning til fiskefartøjer
Det gør en forskel at kunne få adgang til strømforsyning, så snart man er i havn. Derfor er samtlige kajanlæg på Thyborøn Havn udstyret med ProPower el-standere, varierende fra 35 og op til 125 ampere afhængig af skibsstørrelser. De sikrer både nem betjening, stabil drift og giver kunderne et godt overblik over elforbruget.
Kontakt Thyborøn Havns maritime afdeling hvis du ønsker at blive oprettet som bruger til el-standere på Thyborøn havn. Send dit navn, firmanavn og dit mobiltelefonnummer for oprettelsen, så er du klar til at få strøm allerede ved ankomsten.