Iderig godshåndtering
Kundeportræt om fragtoptimering og levering til adskillelige kunder ad søvejen
Fragt samles i lagerhaller på Thyborøn Havn før udskibning
For at reducere fragtomkostningerne samles alt bulkgodset til Sydgrønland sammen, på havnen i Thyborøn, så det hele kan sendes samlet til Grønland, i bare en enkelt udskibning.
Det er ikke noget nyt, at fragtomkostninger bedst optimeres ad søvejen. Fylder man fartøjet op, er fragtomkostningerne minimale. Der skal så en stor mængde gods til for at fylde et godsfartøj. Det at godset kan samles sammen på havnen henover tid, før det hele på en gang sejles afsted til sin endelige destination, giver nogle rigtig gode muligheder for optimering af fragten.
Det er præcis, hvad den grønlandske virksomhed 60° North Greenland ApS benytter sig af. De samler talrige bigbags bulkvarer og pallevarer sammen på havnen i Thyborøn. Gødning, såsæd, kalk, kraftfoder, fiskemel, hø og meget mere, alt sammen varer som landbruget har behov for til sikre årets høst og fårenes gode opvækst, bliver fragtet til Thyborøn Havn med lastbiler fra forskellige producenter beliggende i nærområdet. Det hele er blevet opbevaret tørt og godt i kajnære pakhuse på Thyborøn Havn.
Den store omkostning er fragten til Grønland, så det er af største betydning at optimere logistikken ved at samle hele fragten til det grønlandske landbrug i en samlet udskibning til Grønland og derved holde fragtomkostningerne helt i bund. Og Thyborøn Havns beliggenhed lige ved sejlruten op mod Norge, nord om England og de mange leverandører af landbrugsvarer, som ligger lige i baglandet til Thyborøn Havn er også med til at reducere fragtomkostninger og øge rentabiliteten yderligere for 60° North Greenland´s logistiske landbrugsprojekt.
Thyborøn Stevedore A/S har stået for håndteringen af godset på havnen med det helt rigtige setup i form af kajnære lagerhaller, mafivogne og diverse trucks, som alt sammen sikrer effektivitet og nem håndtering af bigbags og paller på havnen.
Når der kun sejles en tur om året, er det afgørende at sikre sig, at der ikke mangler det mindste, at kvaliteten af godset er som forventet og stadig intakt, og at det hele er pakket forsvarligt ind før det sejles afsted for at blive leveret til det grønlandske landbrug. Det kræver god koordinering af logistikken.
Fordi noget af godset leveres undervejs på skibets rute, stiller det store krav til planlægningen. Skibets last pakkes meget systematisk, dels efter godstyper og efter hvor på ruten, det skal leveres. Under lastningen kører Thyborøn Stevedore varerne systematisk frem til kajen ifølge en nøje tilrettelagt plan for at gøre det så let som muligt at laste godsfartøjet efter leveringsplanen. For som Daniel Svenningsen siger, ”Kranen skal køre uafbrudt, mens skibet ligger i havn for at blive lastet”.
Det er en fornøjelse at være vidne til, hvor godt godssegmentet serviceres på Thyborøn Havn med lagerfaciliteter og en optimeret håndtering af bulkgods. Det at den øgede lagerkapacitet på havnen gør det muligt at samle den rette lagermængde for at udnytte godsfartøjets kapacitet til fulde og sende hele fragten frem til endelig destination i én udskibning, det giver simpelthen kunderne nogle helt optimale muligheder, som de drager nytte af.
Det er en sand fornøjelse at samarbejde med 60°North Greenland ApS omkring dette Grønlands godsprojekt og en fornøjelse at møde de friske og unge grønlændere fra virksomheden, som har samme opgaveløsnings fokus, som man mødes af på havnen i Thyborøn.
Publiceret d. 9. juni 2020