Forsæt til indhold
Logo

Sikkerhed

Sikkerhed har førsteprioritet på Thyborøn Havn. Vores medarbejdere er udstyret med komplet PPE-sikkerhedsudstyr, og vi installerer specielle signalfarvede redningsstiger med LED belysning på alle nye kajanlæg, så vi sikrer, at de ligeledes har høj synlighed i mørke.

Om vinteren står et team på standby til snerydning og glatførebekæmpelse på vores kajanlæg, vi arbejder ud fra devisen, at der ikke er glatte kajer på Thyborøn Havn.

Vi har procedurer for håndtering af farligt affald og der er ingen farlig emission på Thyborøn Havn. Se evt. mere herom i vores QHSE-politik.

Signalfarvede redningsstiger med LED lys

Thyborøn Havn har indført specielle redningsstiger på alle nye havneanlæg med gul signalfarve, gummibelægning og LED belysning.

Hver stige er udstyret med seks LED lys, for øget synlighed i al slags vejr, og selvfølgelig både dag og nat.

De er dækket af en stærk gummibelægning, der er et skridsikkert materiale, som både gør det sikkert at kravle op ad stigen og nemt at gribe fat i, hvis man skulle være så uheldig at falde i vandet. Og der er ingen risiko for fastfrysning af hænder på materialet om vinteren.

Sperlingkaj 15A4529 Web

Skridsikre kajanlæg også om vinteren

Thyborøn Havn sikrer kajanlæggene mod det glatte føre om vinteren. Vi har vores eget udstyr til både snerydning og bekæmpelse af isslag og bestræber os på altid at være på pletten i god tid, før der opstår et behov.

De Icing 3466 Web
QHSE

ISO standard