Nært forestående havneudvidelser giver nye muligheder
Thyborøn Havn udvider baglandsarealerne syd for havnen i 2022. Det betyder en udvidelse i godskapacitet både i form af kajanlæg og baglandsarealer. Havneudvidelsen åbner solide muligheder for godsvirksomheder til en etablering på kajnære arealer.
Nye arealer dedikeret til godsaktiviteter
Kajnære arealer er altafgørende, når det kommer til logistikoptimering. 150 000 nye kvadratmeter kajnære arealer til godsaktiviteter vil blive etableret i løbet af 2022. Med denne nært forestående havneudvidelse bliver der god mulighed både for udvidelse og etablering af godsvirksomhed på Thyborøn Havn.