Forsæt til indhold
Logo

Ansvarlige indkøb – Thyborøn Havns indkøbspolitik

For at bidrage til en bæredygtig udvikling og beskyttelse af miljøet forpligter Thyborøn Havn sig til at købe ansvarligt ind. Thyborøn Havns indkøbspolitik skal sikre, at der udover at tage hensyn til økonomi, kvalitet og drift også i høj grad tages miljø og arbejdsmiljømæssige hensyn under vores indkøb.

Thyborøn Havns indkøbspolitik gælder for alle indkøb af varer og tjenesteydelser uanset, om vi selv køber ind eller indkøb sker via leverandører af f.eks. serviceydelser.
Thyborøn Havn arbejder målrettet for bæredygtig udvikling og opfyldelsen af FN´s verdensmål nummer 12 ”Ansvarligt forbrug og produktion”, ved at træffe valg for bæredygtigt forbrug og håndtere kemikalier og affald forsvarligt.

Økonomisk ansvarlige indkøb
Indkøb af varer og tjenesteydelser skal foretages økonomisk fornuftigt, hvor kvalitet og pris afvejes, og ud fra en overvejelse af, om det pågældende køb er nødvendigt.
For at minimere omkostninger har havnen en interesse i at opnå den bedste pris på indkøbte produkter og serviceydelser. Den enkelte indkøber skal sikre, at der indkøbes på en økonomisk saglig og forsvarlig måde. Hensynet til prisen skal derfor altid indgå i vurderingen af indkomne tilbud og skal som hovedregel altid vægtes højt.
Totalomkostningerne skal vurderes ved et indkøb, hvor kvalitet og pris afvejes i forhold til de samlede driftsomkostninger. Løbende energiudgifter, service- og vedligeholdelsesaftaler mv., skal alt sammen indgå i vurderingen.

Miljø- og arbejdsmiljømæssigt ansvarlige indkøb
Thyborøn Havn forpligter sig til at være ansvarlig i vores valg af materialer, produkter og ydelser for at sikre miljø og bæredygtighed - og et godt arbejdsmiljø.
Ved alle indkøb på havnen skal miljømæssige forhold og bæredygtighed vægtes på lige fod med funktionalitet, kvalitet og pris. Hvis alternative produkter alt andet lige opfylder behovet for indkøbet på havnen, så skal der som udgangspunkt altid vælges det produkt, der i størst muligt omfang opfylder følgende betingelser:

  • Miljøpåvirkninger ved fremstilling eller brug af produktet (miljømærkede produkter).
  • Genanvendelighed af produktet eller emballage, når det skal bortskaffes.
  • Andre miljøpåvirkninger såsom lang transport og CO2 udledningen fra produktion eller transport af produktet.

Download vores Indkøbspolitik som PDF